About this Event

Hej allesammen 😊 Hermed min tredje begivenhed i DoYoga's dejlige lokaler på Vesterbro. Denne gang sammen med min gode og dygtige veninde Monika, og det bliver en særlig én af slagsen. Monika er uddannet ved Gotved Instituttet og har undervist i mange år i naturlig kropslig bevægelse. Det er en tradition med dansk oprindelse i 50'erne, der viderefører visionæren Helle Gotveds metoder, som bragte mere kropsbevidsthed ind i det danske samfund. Helle Gotved modtog Ridderkorset for hendes indsats for velvære og sundhed. "Det er ikke et modesystem. Det er en tidløs undervisning i at fungere som menneske både i arbejde og hvile." – Helle Gotved ✨ Så denne aften er dedikeret til at komme ind i vores kroppe. Den første time vil Monika guide os igennem kroppen med meditative øvelser, der får os til at lande i fødderne og øger gennemstrømningen. Det både løsner og styrker os, samt tilbyder en stressredeucerende effekt, alt imens Martin, med hans arsenal af både velkendte og eksotiske instrumenter, vil bidrage til oplevelsen med et melodisk og drømmende lag af live musik 🎵 Sammen vil vi skabe en jordnær, sanselig og opløftende tilstand, komme back to basics og igennem musik og bevægelse kultivere tilstedeværelse. 🎹 Traditionelt set spillede Helle Gotved klaver til hendes undervisning. Så i hendes ånd vil vi smelte musikken og den kropslige udfoldelse sammen. 💃 Efterfølgende vil vi slippe rummet løs med fri dans og bevægelse, som vi hver især føler for. Det vil foregå til nøje kurateret sange, mens Martin vil tilføje et live element. Så der vil både være mulighed for rytmisk udfoldelse, kontaktimprovisation, introvert dans eller bare at nyde musikken og opleve rummet. Til sidst vil vi sammen lande i afpænding guidet af Monika. Alt i alt vil programmet vare cirka 2 timer, hvorefter der stadig vil være tid og plads til socialt samvær i de dejlige lokaler. 📅 Så hvis du er interesseret i en unik bevægelses- og danseoplevelse med rødder i det danske, sammen med live musik, så sæt kryds i kalenderen d. 8. maj. DoYoga Vesterbrograde 69, 2 baggård Baghuset 3 sal Dørene åbner kl 19:30 og programmet starter kl 20 Pris (betales i døren): 💰 150 kr. 💰 100 kr. ved lav indkomst ❤️ Og hvis du ingen penge har, er du stadig hjerteligt velkommen. Sådan finder du DoYoga 📍 Gå ind gennem porten på Vesterbrogade 69, videre gennem den første lille gård og ind i den store baggård. Indgangen er helt nede til højre, hvor der står DoYoga på døren. Gå op ad trappen og find os på øverste etage. Vi glæder os til at se jer 😊

Dance Styles

Contact Improvisation (100%)

Pricing

Low income:DKK 100.00
Regular:DKK 150.00

Organizer

M

Monika M. Hopland

M

Martin Nielsen